Om mig

Jeg er uddannet i kommunikation og mediestrategier fra Skandinaviens største design og business-skole, TEKO (nu VIA University College), hvor jeg dimitterede i 2013. Med fem års erhvervserfaring har jeg arbejdet først som PR og social media-konsulent i et PR-bureau og herefter som PR og kommunikationsmanager hos en skandinavisk designdistributør. Sideløbende med mit arbejde har jeg i flere år skrevet på bloggen, Designrevolution, som i dag har udviklet sig til en Instagram-konto med følgere fra hele verden.

Hvad der driver mig rent professionelt, er muligheden for at tænke strategiske tanker på et kreativt og praktisk niveau. Hvor ideer bliver omsat til handling, og hvor handling resulterer i værdi for henholdsvis afsender og modtager. At være kreativ kommunikatør handler for mig om at tænke æstetik og storytelling ind i mine budskaber, som leveres på en visuel og vedkommende måde.